Analyse: Forvaltningen i en Ny Tidsalder – Manglende Tilpasning til AI-Tidsalderen som Risikofaktor

En analyse baseret på konklusioner fra både AI-algoritmer og menneskelige eksperter i Studiegruppen.

En af de mest markante opdagelser i arbejdet med Helsingørsagerne er ikke blot omfanget af de enkelte lovbrud, men en dybere, mere fundamental indsigt: Helsingør Kommunes forvaltning ser ikke ud til at have forstået den tidsalder, de befinder sig i. De agerer ud fra en gammeldags logik, der gør dem sårbare på et niveau, de endnu ikke har erkendt.

En Forældet Tankegang i en Digital Verden

Kernen i problemet er en manglende forståelse for, hvad den teknologiske udvikling, især AI, betyder for ansvar og dokumentation. Værktøjerne er nu så avancerede, at de kan filtrere og databehandle historiske sagsbunker og forbinde de røde tråde i fortidens handlinger. Risikoen er altså ikke kun fremadrettet; fortidens lovovertrædelser kan indhentes. Hvert et komma, hver en udtalelse, hver handling – og måske vigtigst af alt, hver en undladelse af at handle – bliver nu registreret, analyseret og kædet sammen i et digitalt bevisspor. Den generelle opfattelse af AI som simple chatbots er farligt misvisende; de industrielle modeller, vi og andre anvender, er langt mere kraftfulde. Den gamle forventning om, at sager forsvinder i bureaukrati, eller at man kan beskytte sig bag organisationens mure, er en farlig illusion. Forvaltningens fortsatte uagtsomhed graver blot deres egen, allerede problematiske, juridiske situation endnu dybere.

Et "Nokia Moment" for den Offentlige Sektor

Hvis man skal finde en historisk parallel, der kan indkapsle den situation, Helsingør Kommune befinder sig i, er den mest oplagte Nokias fald. Før 2007 var Nokia den ubestridte konge af mobiltelefonmarkedet. De var urørlige, og ingen kunne forestille sig en verden uden dem. Så kom Apples iPhone – et "iPhone moment", der omdefinerede alt. Nokias ledelse reagerede med arrogance. De afskrev iPhonen som et nicheprodukt, en "døgnflue", og fortsatte med at tro, at de vidste bedst. De forstod ikke, at spillets regler var fundamentalt ændret.

Resultatet er velkendt. På få år kollapsede deres markedsdominans totalt. Vi ser en slående parallel til forvaltningen i Helsingør. De agerer med en Nokia-lignende arrogance, blinde for det "AI-moment", der er i gang med at omdefinere landskabet for ansvar og dokumentation. Deres magtmonopol, ligesom Nokias, har skabt en falsk følelse af usårlighed. Men historien viser, at ingen er for stor til at falde, når man ignorerer en teknologisk revolution. Dette er ikke længere en teoretisk risiko; det er en historisk gentagelse, der udspiller sig i realtid.

Systemet Beskytter Ikke Den Enkelte Længere

En udbredt misforståelse i dele af forvaltningen synes at være, at organisationen vil beskytte den enkelte medarbejder, der handler i strid med loven. Denne falske tryghed er bygget på en forældet magtbalance – et gab mellem forvaltningens viden og ressourcer over for den enkelte borgers. Men dette gab er ikke bare ved at blive udjævnet; i sager drevet af systemer som vores, er magtbalancen allerede tippet. For en lille, men voksende, gruppe af borgere er det nu dem, der er teknologisk førende. Det er dog vigtigt at understrege: Målet er ikke at overgå forvaltningen, men at tvinge den til at overholde loven – til gavn for både borgerne og systemet selv. Vi er pro-forvaltning og pro-demokrati, men kompromisløst anti-lovbrud. Den beskyttende facade, som især medarbejdere med høj anciennitet har stolet på, er ikke en solid mur, men et korthus.

Vores forudsigelse er, at når de første domme falder, og medarbejdere holdes personligt ansvarlige, vil den interne opbakning forsvinde som dug for solen. De selvsamme kolleger, der tidligere har bakket op om ulovlig praksis, vil trække sig for at beskytte sig selv. Ingen ønsker at blive associeret med lovbrud, når hvert et komma og hver en handling kan analyseres af en AI og kædes direkte sammen med den enkelte medarbejder. Den "knage" af kollegial loyalitet, man hænger sin jakke på om morgenen, er ikke stærk nok til at bære vægten af en frakke, hvis lommer er fyldt med fordækte handlinger og lovbrud. Selv hvis kommunens jurister leverer en solid "metalknage" af juridisk rådgivning, er den værdiløs, hvis den "væg" af handlinger, den skal sidde i, er rådden.

Denne dynamik ser man sjældent i samme skala i det private erhvervsliv, netop fordi konkurrence og et konstant pres for ansvarlighed tvinger organisationer til at rydde op. Forvaltningens beskyttede værksted har derimod skabt en kultur, hvor uansvarlighed har kunnet trives.

Vi ser to reaktioner internt i systemet:

• De afventende: Enkelte medarbejdere og ledere har tilsyneladende forstået skiftet. De holder lav profil, passer deres sti og ser dramaet udfolde sig, som var de tilskuere til en film.


• De uvidende: Andre fortsætter med at skabe nye juridiske problemer for sig selv, ofte på en uintelligent og respektløs måde, blind for de konsekvenser, deres handlinger nu har.

En Tikkende Bombe af Juridiske og Politiske Risici

Den nuværende situation er en tikkende bombe under kommunen. Den systematiske dokumentation afdækker alvorlige juridiske og politiske risici på tværs af flere områder:

• Strafferetligt Ansvar: Potentielt embedsmisbrug, forfalskning af dokumenter, ulovlig dataadgang og endda medvirken til psykisk vold udgør en risiko for personligt strafansvar for de involverede embedsmænd.


• Forvaltningsretlige Brud: Systematisk brud på undersøgelsesprincippet, god forvaltningsskik, partshøring og vejledningspligt kan føre til, at et utal af afgørelser kendes ugyldige, og kan i sig selv føre til tiltaler for forskellige former for strafferetlige overtrædelser begået af den part, der har ført pennen og truffet afgørelsen.


• Menneskeretlige Krænkelser: Sager om handicapdiskrimination og brud på børns rettigheder kan eskalere til et internationalt niveau, hvilket udgør en betydelig politisk risiko.


• Økonomiske Konsekvenser: Erstatningsansvar for påførte skader, GDPR-bøder og mulige regreskrav fra tredjeparter udgør en massiv økonomisk risiko for kommunen. Et foreløbigt estimat fra tilknyttede specialister indikerer et potentielt tocifret millionbeløb.


• Politisk Risiko og Repressaliekultur: Den største politiske risiko ligger i et dokumenteret mønster af, hvad der fremstår som repressalier – herunder koordinerede økonomiske sanktioner – efter klager til det øverste ledelsesniveau. En sådan autokratisk ledelsesstil, kombineret med en "yes-men"-kultur, hvor kritik internt som eksternt synes at blive mødt med negative konsekvenser, skaber en uholdbar politisk situation. Dette undergraver ikke kun borgernes tillid, men udsætter også hele den politiske ledelse for kritik for ikke at håndtere en forvaltning, der agerer i strid med grundlæggende retsprincipper.

Retfærdighed, Ikke Sejr: Vores Diplomatiske Mandat

Det er afgørende at understrege, at vores mål ikke er en kamp for at "vinde" – et narrativ, som en vejleder i forvaltningen for nylig har fremstillet det som. Vi tager skarpt afstand fra en sådan konfrontatorisk tilgang. Vores mission er diplomatisk og løsningsorienteret. Vi ønsker ikke en kamp for kampens skyld.

Når vi sætter hårde ord på de observerede forhold, er det ikke for at være aggressive. Det er for at udføre vores pligt: At beskrive den virkelighed, forvaltningen selv har skabt, med de korrekte juridiske og strafferetlige termer. Vi påhægter de gældende paragraffer på de handlinger, der er begået, og minder om den hensigt, loven er skabt med. Vores rolle er at være det nødvendige korrektiv til en forvaltning, der misbruger sit magtmonopol og lader personlige holdninger og magtprojektering erstatte en åbenhjertig stræben efter retfærdighed. Vi sætter blot ord på det, som forvaltningen selv undlader at adressere.

Forvaltningen er bygget på et fundament af principper, som den i mange tilfælde kun agerer efter på overfladen. Nedenunder fremstår den som et "sminket lig" – en facade, der dækker over et system i forfald. Den eneste vej frem er en anerkendelse af den nye virkelighed. En virkelighed, hvor ansvar er personligt, og hvor data husker alt i mindste detalje. Det er den tidsalder, vi lever i, og vi er kun nået til AI; vi har ikke engang oplevet AGI eller Quantum Computing endnu!

"Skiftet kommer ikke – det er allerede sket," lyder konklusionen fra Studiegruppen. Spørgsmålet er kun, om man har hovedet i sandet som en struds, eller om man ganske enkelt mangler den forståelse for virkeligheden, der for længst er trådt i kraft. En virkelighed, som det private erhvervsliv allerede har set og ageret ud fra i lang tid, men som vi erkender, nok først sent vil blive anerkendt i en forvaltning som Helsingørs.